Fra stresstale til hjertetale
Fra stresstale til hjertetale bliv hørt med kommunikation fra hjertet
Foredraget sætter fokus på kommunikation og hvordan du møder andre. Stress viser sig i krop og kommunikation og du får viden og værktøjer til at ændre din stresstale til hjertetale. Taler du fra hjertet bliver du også mødt mere kærligt af andre. I foredraget kommer jeg ind på den længste rejse i dit liv – nemlig fra hjerne til hjerte og hvordan din krop kan afhjælpe stress.
Genvind din energi og dit livsmod
Hvordan kan tilgivelse ændre dit liv?
Som mennesker oplever vi smertefulde ting i livet, som følelsesmæssigt er svære at kapere og derfor
Ikke kan give slip på. Det betyder, at du lidelsen fortsætter i nutiden. I foredraget kommer jeg ind på at tilgive sig selv og at tilgive andre. Jeg giver værktøjer og forslag til hvordan man kan give slip på fortiden og få mere fred og trivsel i nutiden.
Gå vejen
Ud fra bogen ” De 7 veje til dit fulde potentiale”
De 7 veje til samarbejde og dit fulde potentiale
At gå vejen betyder at udvikle sig, lære nyt om sig selv og andre og se muligheder frem for begrænsninger.
I foredraget kommer jeg ind på afvisninger, negativitet og hvordan det kan vendes til konstruktivt samarbejde og samtidig tage udfordringer og problematikker alvorligt. Når mennesker trives og kan være autentiske samarbejder de bedre og det giver gode beslutninger og empatisk fejlkultur.
Føl dig god nok, som du er
Tanker og følelser kan holde os tilbage som mennesker, for det vi brænder for og for at udnytte vores fulde potentiale. Tankerne handler om ikke at være god nok, ikke dygtig nok, ikke smuk nok osv. og tankerne bliver til følelser af usikkerhed, utilstrækkelighed og mindreværd.
Få inspiration til at gøre op med denne cirkel, som holder dig tilbage fra at være den, du er!
Du er god nok når du er dig!
Nej – det kærlige svar
Lær at sige nej og samtidig tage vare på den, du siger nej til og dig selv.
Få mere viden til at forstå hvorfor det er så svært og hvad ligger der bagved.
Er det tankens magt? Er det følelsen af at såre andre? Hvor går din grænse og hvordan kan du respektere den!
Bliv præsenteret for forskellige måder at sige nej på og vælg det der virker for dig!
Stress transformation og forløsning
Stress er et udtryk for at du har glemt at lytte til dig selv og din krop. Der kan selvfølgelig også være ydre vilkår som er med til at du slækker på dine grænser. En ting er sikker det er at du bruger mere energi end du har og at tingene er blevet fastlås.
I dette foredrag vil jeg inspirere dig til at arbejde med transformationen af det der sidder fast samt forløsning af de følelser der svære at håndtere. Når du igen kan mærke dig selv og se ind i det der foregår så er du bedre i stand til at tage de rigtige beslutninger for dig og så din belastning matcher dine ressourcer.